![]() |
|
Her kan du se en liste over ofte stillede spørgsmål i forbindelse med adoption. Finder du ikke svar her på listen kan du kontakte os.
Klik på listen til højre for at se de andre kategorier.
|
|
| Skrives man op til Special Need børn uafhængig af hvor de kommer fra og afgiverlandenes krav? |
Svar
På baggrund af en personlig samtale hos DanAdopt, bliver man registreret som potentiel ansøger til et barn med særlige behov. Samtidig står man på den almindelige venteliste til det land man har valgt.
Når vi matcher et Special Need barn ser vi først på de familier, der i forvejen er registreret på det pågældende land. Er der ingen egnede familier her, så ser vi på andre familier, der har beskrevet, at de rummer lige netop de særlige behov, det konkrete barn har. Af dem vælger vi så den familie, der opfylder betingelserne for adoption fra det pågældende land og som har højest anciennitet (altså har ventet længst). At adoptere et barn med særlige behov ændrer ingen steder i verden ved de krav man generelt skal opfylde som adoptivforældre i det pågældende land. |
| En af os har to større/voksne børn fra et tidligere forhold. Kan vi adoptere fra Sydafrika? |
Svar
Nej, biologiske børn accepteres ikke hvis man vil adoptere fra Sydafrika, og man kan kun adoptere to børn via Abba Adoptions. Et andet afrikansk land, som for eksempel Etiopien, kunne dog sagtens være en mulighed.
|
| Hvornår træder loven om adoptionsret for registrerede partnere i kraft? |
Svar
Loven trådte i kraft 1. juli 2010. Se i øvrigt nedenstående link.
|
| Hvilke lande accepterer, at registrerede partnere ønsker at adoptere? |
Svar
Vi har her i DanAdopt ikke en afklaring af hvilke lande der accepterer registrerede partnere. Vi bliver nødt til at afvente at vi har en konkret sag med et konkret par der er godkendte af de danske myndigheder. Det er vores aftale med vores bulgarske organisation. Derudover er det aftalen med vores Vietnamesiske konktakt. I første omgang vil det være de to lande vi vil forsøge. Årsagen er, at her har man endnu ikke svaret afvisende på ansøger-par af samme køn, men dog heller ikke positivt tilkendegivet et ja. Vore første ansøger-par, vil blive ”prøveballoner” uden vi kan garantere at det vil lykkes.
|
| Hvorfor kan jeg ikke sende PDF'erne på hjemmesiden, efter jeg har rettet i dem? |
| Svar |
Hvis du ikke kan gemme eller sende PDF'erne fra hjemmesiden, efter du har rettet i dem, så skyldes det sandsynligvis, at du mangler en PDF skriver. Disse kan heldigvis fås gratis og et godt bud er Cute PDF, der kan downloades her.
Cute PDF installeres som "en ekstra printer". Når du har udfyldt din form, vælges Filer -> Udskriv/Print -> Som printer vælges CutePDF og en ny PDF-fil fremstilles, indeholdende dine ændringer. Nu kan du sende filen til DanAdopt. |