Bookmark and Share Du er her » Dan-Aid forside » Nepal
 
 
 

Indsamling til DOCS 2010

 
 
Vi kører to længerevarende projekter i Napal (læs evt. mere her), men disse overskygges p.t. af en humanitær krise på de nepalesiske børnehjem. Læs mere om krisen og om hvordan du kan give et bidrag nedenfor. Indtil videre er der indsamlet 12.150kr: Vi takker for de generøse bidrag. Indsamlingen forsætter lidt endnu, da behovet stadig er stort. 
 
100% til Nepal
I løbet af juni – juli 2010 har tretten europæiske lande, inklusiv Danmark, stoppet samarbejdet med de nepalesiske adoptionsmyndigheder, imens de afventer at der bliver strammet op på lovgivning og procedurer i landet. Kun USA hjemtager stadig børn fra landet, og det drejer sig stort set udelukkende om helt små børn.
 
Dette har haft den uventede og uheldige konsekvens, at der er opstået en skjult humanitær krise i landet. Mange større børn på børnehjemmene er nødt til at blive der, og disse børnehjem står pludselig med en stor byrde i forhold til mad og medicin til børnene som ellers skulle have været på vej ud til nye familier. De børn der er gamle nok skal også sikres den fornødne skolegang så længe de bor der.
 
100% indsats nu
I Nepal samarbejder vi med børnehjemmet DOCS Foundation Nepals (The Destitute and Orphan Children Safeguarding Foundation Nepals), der ligger i Lalitpur-distriktet i det centrale Nepal. De mærkede af situationen, og de har store problemer med blot at give børnene de basale fornødenheder: Der mangler mad, og der mangler penge til børnenes skolegang.  DOCS har i øjeblikket ansvaret for omkring 130 børn.
  
Vi vil derfor gerne sætte fuldt ind på en indsamling til børnene lige nu.
 
I DanAdopt har vi den helt klare holdning, at de politiske rammer omkring adoptionsarbejdet, ikke må stå i vejen for at børnene får hjælp. Vi er ikke længere lovmæssigt forpligtede til at have et samarbejdspartner- børnehjem, men vi har beholdt vores gode samarbejde og støtter fortsat de dejlige børn vi har mødt. Vi støtter derfor op om vores kontakts gode arbejde i landet, og vi vil gerne med dette nyhedsbrev opfordre dig til at gøre det samme.
 
Du har mulighed for at støtte via DanAdopt/Dan-Aid. Reg. nr. 3170 Konto nr. 3170564243, med tydelige angivelse af navn og cpr-nummer til skatte fradrag. Husk at angive Nepal på indbetalingen. Du kan også betale med dankort. Husk at skrive Nepal under kommentar.
 
Vi videresender som altid helt ubeskåret 100% af alle indbetalingerne.
 
 

 Nepal 

 

Rissække

Ris udgør en væsentlig bestanddel af kosten på DOCS. I gode tider rækker den mængde der er på billedet til ca. 1½ uge. P.t. er DOCS dog presset pga. af de ekstra mange større børn.
 
 
DanAdopt | Hovedgaden 24 | DK-3460 | Birkerød | E-mail: mail@danadopt.dk | Tlf: 4581 6333 | Tlf. tider: Man.-tirs.-ons. & fredag kl.10-12, tor. kl. 13-15.